Spring til hovedindhold

Vinduesfolie til café og restaurant

Folietekster, 1000x550 mm, Vinyl, Selvklæbende

1093.00 kr

Pris inkl. moms

Kundetilfredshedsgaranti
Hurtig levering

Produktinformation

Type:

Folietekster

Bredde:

1000 mm

Højde:

550 mm

Tykkelse:

0,075 mm (75µ)

Materiale:

Vinyl

Fastgøring:

Selvklæbende

Produktbeskrivelse

Et butiksvindue arbejder for dig hele døgnet. Med folie på ruden kan forbipasserende se, hvem du er, hvad du tilbyder, og hvornår der er åbent – også når butikken er lukket. Fordi teksten er skåret ud uden baggrund, er glasset stadig gennemsigtigt mellem bogstaverne, så lyset og udsynet bevares.

Typiske tekster på vinduer og glasdøre:

  • åbningstider og "Velkommen" på indgangsdøren

  • firmanavn, logo og slogan på facadens ruder

  • telefonnummer, hjemmeside og navnet på jeres Instagram- eller Facebook-profil

  • menu, happy hour og retter i caféer, barer og restauranter

  • udsalg, rabatter og sæsonkampagner

Skal navnet også stå på muren eller over indgangen, finder du flere løsninger blandt vores facadeskilte og butiksskilte.

Åbningstider på døren

Åbningstider i folie er et af de mest brugte vinduesskilte. Sæt dem i øjenhøjde på glasdøren eller på ruden lige ved siden af, tæt på der, hvor kunderne går ind. En opstilling med dagene i venstre side og tiderne i højre side læses hurtigst. Ændrer åbningstiderne sig, tager du den gamle folie af og sætter en ny op på samme sted.

Udvendigt eller indvendigt på ruden?

Folie på ydersiden af ruden giver den skarpeste tekst, fordi glasset ikke spejler oven i bogstaverne. Sidder teksten på indersiden, er den beskyttet mod regn, frost, vinduespudsning og hærværk. Vælg Spejlvend under "Tekst" i designværktøjet, når folien skal sidde indvendigt, så teksten kan læses rigtigt udefra.

Vælg farve efter lyset bag ruden

Set udefra ser de fleste vinduer mørke ud i dagslys, fordi der er mørkere inde end ude. Derfor står hvid, guld, sølv og gul folie tydeligst på en butiksrude. Sort folie fungerer bedst, hvor der er lyst bag glasset – for eksempel foran en lys væg, en hylde eller et rullegardin. Rød og orange folie trækker blikket til sig og er oplagt til udsalgsskilte og kampagner.

Gør bogstaverne store nok til den afstand, de skal læses på: Et firmanavn, der skal ses fra den anden side af gaden, skal være markant større end åbningstider, der læses ved døren.

Opsætning og nedtagning

Vask ruden grundigt, og lad den tørre helt – rester af fedt eller vinduespudsemiddel er den mest almindelige grund til, at folie slipper. Sæt helst folien op på en tør dag uden frost. En skraber følger med ordren, og i vores vejledning til design af folietekst kan du se, hvordan du bygger teksten op i designværktøjet.

Når teksten skal skiftes, varmer du folien med en hårtørrer, så limen bliver blød, og trækker den langsomt af. Eventuelle limrester fjernes med sprit.

Folie, klistermærke eller skilt?

Skåret folie er bedst til tekst, tal og enkle logoer i én farve. Skal motivet have flere farver, fotos eller en farvet baggrund, er vores klistermærker et bedre valg. Og skal du bruge folie til bil, båd eller skilte, finder du hele udvalget under foliebogstaver.

Ofte stillede spørgsmål

Kan folieteksten sidde på indersiden af vinduet?

Ja. Vælg Spejlvend i designværktøjet, så bogstaverne skæres omvendt og kan læses udefra.

Kan jeg få mit logo på vinduet i folie?

Ja. Upload dit logo i designværktøjet, så skærer vi det i den farve, du vælger. Logoer med farveovergange eller fotos er bedre som klistermærke.

Kan folien fjernes igen uden at skade ruden?

Ja. Varm folien op med en hårtørrer, og træk den langsomt af. Glasset tager ikke skade.

Kan jeg få folien i mine egne mål?

Ja. Al folietekst skæres i de mål, du selv vælger, så den passer til netop din rude eller dør.

Hvad synes vores kunder?