Spring til hovedindhold

Skiltmax er stolte over at kunne lancere kampagnen #detsesikke i samarbejde med Mental Health Europe (MHE). Sammen med MHE ønsker vi at højne kendskabet til psykisk sundhed og fjerne stigmatiseringen af psykiske lidelser.

Mental Health Europe er den toneangivende europæiske paraplyorganisation, der hjælper personer med psykiske lidelser med at beskytte deres rettigheder.

De fleste af os kender én, som har kæmpet eller som stadig kæmper med en psykisk lidelse.

Vores historie

Skiltmax blev grundlagt i maj 2008 af to fætre, David Engstrand og John Eskilsson. David, der havde en baggrund inden for programmering, fandt ud af, at der var begrænsede muligheder for at bestille skilte online. Han talte med John om at give folk mulighed for at designe deres egne skilte via internettet. Mens John bad om lidt tid til at tænke over forretningskonceptet, færdiggjorde David softwaren og købte den første skiltemaskine. Det var typisk for David – at være spontan og engageret i alt, hvad han lavede. Skiltmax voksede hurtigt til den succes, virksomheden er i dag.

Alt tegnede lyst, men det var ikke hele historien. Omkring et år efter virksomhedens start begyndte David at få psykiske problemer. Det ændrede hans liv. I mange år kunne han ikke se noget formål med livet. Efter to års kamp tog David sit eget liv. Vi husker David, som han var, og vi savner ham.

Klistermærker, som gør en forskel

I dag ønsker vi med vores kampagne, #detsesikke, at ære David og alle andre mennesker, som lider i stilhed på grund af en psykisk lidelse.

Selv om man smiler udadtil, kan man godt have det skidt indeni. Det er fortsat vanskeligt at tale åbent om psykiske problemer, og ofte er problemerne usynlige. Derfor ønsker vi at gøre disse problemer mere synlige ved hjælp af vores klistermærker, #detsesikke. Vi ønsker at opfordre folk til at være åbne om deres situation, for ingen skal skamme sig over at have psykiske problemer.

Alle de indsamlede penge går til at støtte Mental Health Europes afstigmatiseringsarbejde, med det formål at tale psykisk syge menneskers sag i hele Europa og resten af verden. 


Transparente klistermærker - gør det usynlige synligt

Vælg antal klistermærker, og læg dem i indkøbskurven

Lille

35x35mm

30krinkl. moms

Læg i indkøbskurven

Mellem

55x55mm

60krinkl. moms

Læg i indkøbskurven

Stor

95x95mm

90krinkl. moms

Læg i indkøbskurven

Hvad synes vores kunder?